a

Skolegade 6 - 4780 Stege
tlf. 55 86 11 33
E-mail:
info@kridthuset-stege.dk

IDÈ- og VÆRESTEDET

De anvendte fotografier på denne side er taget af Pia Ølholm
Klik på dem og se dem større

 

 

 
Idé og værestedet
Sted og rammer lægger op til ”Gør det selv aktiviteter” hvor Kridthuset er medspiller, mens brugerne skaber betingelserne for de aktiviteter som ønskes. Fra aktiviteter i café, til stenslibnings-smykkeværksted og Grafikværksted. Kridthuset planlægger efter aftale og støtter med råd og indføring efter behov. Priser aftales med kontoret eller den ansvarlige for aktiviteten.

Beboer- og Kulturhuset Kridthuset
Kridthuset er også til borgerservice. Du kan få farvekopieret, scannet foto. Få sendt en mail eller gå på internettet hvis du har lejemål i huset. Gør-det-selv-værkstedet kan anvendes til stenslibning, smykkefremstilling m.m.) Der er mulighed for at spille kegle- eller poolbillard, få undervisning i grafisk fremstilling, tilslutte dig forskellige undervisningsaktiviteter under LOF, MFUK, eller til husets egen billedskole, efter aftale med Claudio Bannwart.
Værksteder er på gør det selv basis. Du kan blive sat i gang, samle en gruppe der vil have et undervisningsforløb i grafisk fremstiling (Claudio Bannwart) eller til stenslibning, smykkefremstilling (Benny Rasmussen) U/V Pris aftales med underviser. Der betales ved ”gør det selv brug” 30,- for en halv dag og 50,- for en hel dag. Forbrug af materialer noteres ned af kontoret og betales efterfølgende. Dette er ved almindelig amatørforbrug. Ved prof. Fremstilling aftales særskilt. Knud Petersen er normalt tilstede torsdag mellem 13.00 og 16.00. for instruktion til svejseudstyr, hvor der betales til Knud for instruktion og til kontoret for forbrug. (aftales med Knud Petersen)

Det er i øvrigt gratis at besøge huset. Billardrummet anvendes efter aftale med kontoret. Beboerforeningen bruger det f.eks. tirsdag formiddage. Du behøver ikke at være medlem af Kridthuset for at deltage eler arrangere en gruppe. Men Du er selvfølgelig meget velkommen til at støtte os ved et enkelt- (kr. 125,-) eller et famliliemedlemsskab. (kr. 200,- pr. år) 


Idéen bag Medborger, beboer – og kulturhuset.
Er a
t du kan bruge huset som ramme omkring aktiviteter som d u vil medvirke i, eller være med til at etablere med andre. Eller tilslutte dig de aktiviteter eller grupper, foreninger der i forvejen er etableret i huset. Det være sig Møn Kunstværk, Møns Folke Universitet, Tværsam eller øvrige fællesskaber.Vi tager det som en selvfølge at man efter aktiviteternes afslutning, brug af café og værksteder, møderum,  efterlader lokalerne i mindst samme stand som man overtog dem. Dette gælder hvad enten det drejer sig om udlejning eller deltagelse i en gratis aktivitet. 

Hvad sker der i øvrigt i Kridthuset?
Se eksemplet på en månedlig aktivitetsliste:

Herudover er

Kridthuset for alle borgere og er kulturhus for hele kommunens borgere. Med sine ti istandsatte lokaler, kontor-, møde- aktivitetsfaciliteter med tilhørende café, toiletter m.m. danner det rammen om mange forskellige aktiviteter: private fester og arrangementer så forskellige som: Undervisning, folkeoplysning, folkeuniversitet, foredrag, værested, kunstudstillinger, terapi, værkstedsbrug, male- og billardgruppe, professionel køkkengruppe der eksperimenterer osv.

Men husets rammer og ugen har stadig plads til meget mere. Privat – eller erhvervsmæssigt. Det nyindrettede behandlerrum venter på yderligere timebrug. Reposen udenfor giver plads til hyggesnak og café med ny lyddæmpning koblet sammen med ”billardrum” venter blot på yderligere benyttelse. Det nyindrettede mødelokale ligeså.  Så har du brug for lokale til det ene eller det andet formål, så kontakt kontoret for at høre nærmere om muligheder. Eller har du selv idéer til noget du kunne tænke dig "at sætte i gang", er du velkommen til at kontakte os på tlf. 55 86 11 33.

”I huset er nu et indrettet og møbleret behandlerrum der kan lejes på timebasis. Rummet er både hyggeligt møbleret og giver herudover rigelig plads til behandleren/terapeutens eget medbragte udstyr som f.eks en massagebænk.
 
Reposen på 1. sal er blevet hyggeligt indrettet med væglamper, tæppe, sofagruppe, bord, store grønne planter og enheden indgår i en smagfuld helhed med café og den nye møblering i behandlerrum der også kan bruges til mere sociale formål eller i mødesammenhæng.
 
Caféen har fået en opdatering med en lydisolering der tilmed fremtræder på en måde der gør rummet både smukkere og lysere. De hvide lydisoleringsplader i lofter flyder æstetisk godt sammen med ”stjerneloftet” og fysisk har de gjort Caféen ekstra samtalevenlig.

Bag de hvide fløjdøre er der i dette koblingsrum til caféen, hvor der tilsammen nu er mere end 90 m2  sammenhængende rum, monteret lysdæmpning, velegnet til både møde-undervisnings- og kulturel virksomhed. De to rum der forbindes med skydedøre udgør et smuk helhed og kan anvendes bådes samlet og delt.
 
Møderummet i stueetagen med det store runde bord til de mindre møder, op til 15, har fået ny belysning, er blevet istandgjort, fremtræder ryddeligt med nymalede skabslåger og det ”skoleagtige” er blevet elimineret betydeligt. Velkommen til det perfekte møderum hvor alle kan se hinanden i øjnene i en god belysning.    
 

På underste etages gangareal vil der i løbet af kort tid blive etableret en ”her og nu” møde og hyggekrog. Her er der mulighed for at mødes til en uformel snak inden man går til det egentlige, aflægger sit besøg, laver sin aftale osv.”